30 Jan 2010

DR og censur

Forord

Jeg tror, at jeg indledningsvis bliver nødtil kort at forklare mit forhold til licensen, da denne post er relateret til dette. Jeg mener, at licensen både i dens nye form og dens gamle form er forkert på alle tænkelige måde, og derfor er jeg imod licens modellen. Jeg er ikke imod public service iform af information, nyheder og generel oplysning af folket, men jeg er imod at public service omfatter ligegyldigheder som X-Faktor og anden underholdning.

DR og censur af modstandere

Jeg er medlem af et par facebook grupper i kampen mod licensen, bl.a. fulgte jeg gruppen "Støt Lars' kamp mod DR Licens" og det er hvad denne post handler om.

For DR har i starten af 2010, gjort noget som jeg mener går direkte imod en af begrundelserne for licensen, nemlig at det skal sikre uafhængig information fordi det er nødvendigt for et demokratisk samfund. DR har med hjælp af facebook fået lukket gruppen "Støt Lars' kamp mod DR Licens" og det er svært for mig at se det som andet end DR har ønsket at lukke munden på en der kæmper mod deres faste indtjening, nemlig licensen. Dette er en form for censur og det kan vi ikke leve med i et demokratisk samfund, og DR der fremstiller sig selv om demokratiets vogter burde vide dette.

Plummer har siden udtalt til 180grader at Lars har truet DRs medarbejdere, men han har ikke ville præcisere, hvad han mener Lars har gjort og det er ikke blevet meldt til politiet. Dette virker for mig som en enorm dårlig undskyldning efter Plummer har opdaget at censur er en upopulær løsning. Hvis han virkelig mener at Lars har virket truende, hvorfor er Lars så ikke meldt til politiet? Lars er iøvrigt politimand, så man må jo gå ud fra at han kender loven.

Endnu engang lykkedes det DR at give mig en dårlig smag i munden over at jeg overholder loven, og rent faktisk betaler 2200 kr. om året selvom jeg helst var fri, da jeg ingen interesse har i deres produkter.

Links

http://www.facebook.com/group.php?gid=288615379362 - Facebook gruppen: "Støt Lars' kamp mod DR Licens - v. 2.0 efter DR lukkede siden"

http://www.180grader.dk/Krimi/dr-advokat-jeg-bad-om-at-faa-facebook-side-lukket - 180grader: "DR-advokat: Jeg bad om at få Facebook-side lukket"

http://www.180grader.dk/Politik/dr-sender-redegoerelse-for-facebook-sag-til-politikere - 180grader: "DR sender redegørelse for Facebook-sag til politikere"

http://www.180grader.dk/Politik/plummer-facebook-lars-truer-vores-medarbejdere - 180grader: "Plummer: Facebook-Lars truer vores medarbejdere"

http://www.180grader.dk/Krimi/mulig-injuriesag-mod-generaldirektoer-kenneth-plummer - 180grader: "Mulig injuriesag mod Generaldirektør Kenneth Plummer"

http://ekstrabladet.dk/minsag/article1287819.ece - "Min sag" på Ekstrabladet, skrevet af Lars

PS.: Dette er min første post med blogilo, KDEs nye blog-editor.


Tags: