Nyt svar fra DSB S-tog ang. reklameskærme

Blot et hurtigt indlæg, DSB S-tog har svaret på mine kommentarer1 til deres svar som jeg lige ville dele.

Kære Morten Sjøgren

Tak for din reaktion.

Jeg kan oplyse, at DSB S-tog i sidste uge har været ude i togene og skrue ned for lyden på samtlige TV-skærme. Det betyder, at lydniveauet nu er markant lavere.

S-tog har ingen planer om at fjerne lyden helt, eller om at tage TV-skærmene helt ned.

Med venlig hilsen

<navn fjernet>
DSB S-tog, Kundecenter, Kundeservice

20.07.2010

Det er ikke et særligt tilfredsstillende svar, jeg er meget tvivlende over for at DSB kan skrue lyden langt nok ned til at det ikke er irriterende og samtidigt være brugbart.

  1. http://mabs.dk/index.php/2010/07/07/svar-fra-dsb-omkring-reklamesk%c3%a6rme-i-s-toget/ []

Svar fra DSB omkring reklameskærme i s-toget

Jeg skrev i Onsdags en klage til DSB kundeservice omkring larmen fra reklameskærmene i S-toget. Tidligere idag fik jeg svar fra deres kundeservice.

Kære Morten Sjøgren

Tak for din e-mail.

Skærmene i S-togene er som bekendt meget nye. S-tog vil i starten være meget opmærksomme på både indhold og lydniveau. Vi har i den første tid justeret lyden og har nu et niveau, som vi mener bør være acceptabelt for de fleste.

Hos S-tog følger vi løbende op med kundeundersøgelser, hvor vi beder kunderne om at fortælle os deres mening om det, der bliver bragt på skærmene. Vi véd allerede, at en overvægt af vores kunder gerne vil have disse informationer, når de rejser med S-tog. På længere sigt vil skærmene give os mulighed for at informere direkte til kunder om forsinkelser og pludselige ændringer i trafikken.

Vi lytter selvfølgelig til de kunder, som lige nu ikke er så glade for den nye informationskilde, men vi tror, at også disse kunder med tiden vil kunne se fordelene ved de nye skærme. Vi sammenligner det lidt med dengang vores kunder begyndte at tale i mobiltelefon under rejsen. I starten fik vi en masse henvendelser fra kunder, som blev forstyrret af disse samtaler. I dag har langt de fleste kunder accepteret, at mobiltelefoner er en naturlig del af vores daglige kommunikation. Vi er ret sikre på, at vores kunder på samme måde efterhånden vil se fordelene ved den nye informationskilde.

Jeg beklager, at du føler det generende, at der er lyd på de TV-skærme, som er sat op i S-togene. Jeg kan oplyse, at vi i starten af sidste uge justerende lyden ned, så den gerne skulle være mere acceptabel.

Hensigten med TV-skærmene er at tilbyde relevant trafikinformation, hvor kunderne er, og at fortælle om vores andre gode tilbud. Indholdet er mikset sammen i blokke af 20 minutters varighed, som består af nyheder, vejrudsigt, reklamer, underholdning og S-togs information.

Der er Stillezoner i alle S-tog, hvor der ikke er TV. DSB S-tog har ikke aktuelle planer om at tage TV-skærmene ned igen.

Du kan holde dig opdateret om STV på dette link: http://www.dsb.dk/S-tog/Tv-i-S-toget/

Med venlig hilsen

<NAVN FJERNET>
DSB S-tog, Kundecenter, Kundeservice

07.07.2010

Her er mit svar til DSB:
Mange tak for dit svar.

Tak for din e-mail.

Skærmene i S-togene er som bekendt meget nye. S-tog vil i starten være meget opmærksomme på både indhold og lydniveau. Vi har i den første tid justeret lyden og har nu et niveau, som vi mener bør være acceptabelt for de fleste.

Jeg oplevede det her onsdag formiddag i sidste uge. Lydniveauet var alt andet end acceptabelt, jeg håber det var før I har sat det ned, selvom onsdag ikke ligefrem er starten på ugen.

Jeg har heldigvis ikke været i et tog med de skærme siden, da det giver mere mening af tage s-tog-bussen til Birkerød end det gør at tage til Farum og håbe på at 500S passer nogenlunde med toget og efterfølgende bus i Birkerød (hvilket den aldrig gør).

Hos S-tog følger vi løbende op med kundeundersøgelser, hvor vi beder kunderne om at fortælle os deres mening om det, der bliver bragt på skærmene. Vi véd allerede, at en overvægt af vores kunder gerne vil have disse informationer, når de rejser med S-tog. På længere sigt vil skærmene give os mulighed for at informere direkte til kunder om forsinkelser og pludselige ændringer i trafikken.

Det lyder også fint, men drop lyden. Der er ingen rimelig grund til at forpeste s-togene med endnu mere støj end der er i forvejen. I kan gøre som i busserne, hvor man skal stille ind på en FM-frekvens for at få glæde af lyden og vi andre kan få fred.

Vi lytter selvfølgelig til de kunder, som lige nu ikke er så glade for den nye informationskilde, men vi tror, at også disse kunder med tiden vil kunne se fordelene ved de nye skærme.

Jeg tvivler ærligtalt på, jeg vil komme til at sætte pris på disse skærme, så længe jeg er nød til at kunne hører dem i toget.  Jeg sætter generelt ikke pris på ting der støjer, når jeg prøver at slappe af, såsom folk der snakker højlydt, folk der snakker højlydt i telefon, folk der lytter til musik tre sæder væk på et niveau som om jeg selv har hovedtelefoner på eller irriterende reklameskærmer der har et højere lydniveau end disse.

Vi sammenligner det lidt med dengang vores kunder begyndte at tale i mobiltelefon under rejsen. I starten fik vi en masse henvendelser fra kunder, som blev forstyrret af disse samtaler. I dag har langt de fleste kunder accepteret, at mobiltelefoner er en naturlig del af vores daglige kommunikation. Vi er ret sikre på, at vores kunder på samme måde efterhånden vil se fordelene ved den nye informationskilde.

Nu synes jeg også at folks mobilsnak kan være ret irriterende, men det er vand i forhold til det jeg oplevede i toget. Folk snakker normalt ikke hele turen, jeres skærme holder såvidt jeg kan se ikke op med at larme, de fleste mennesker der snakker i mobil prøver at holde niveauet så lavt at andre kan være i rum med dem, lydniveauet var alt andet end det.

Jeg beklager, at du føler det generende, at der er lyd på de TV-skærme, som er sat op i S-togene. Jeg kan oplyse, at vi i starten af sidste uge justerende lyden ned, så den gerne skulle være mere acceptabel.

Jeg håber det var efter jeg oplevede det. For ellers bliver I virkelig nød til starte forfra på det.

Hensigten med TV-skærmene er at tilbyde relevant trafikinformation, hvor kunderne er, og at fortælle om vores andre gode tilbud.

Vel, med fokus på “tilbud”. Hvis skærmene kun blev brugt til oplysning ville det være fint, men det gør de jo ikke. De bliver brugt til støjende reklamer og støjende TV af laveste kvalitet, det er jo DR Update.

Indholdet er mikset sammen i blokke af 20 minutters varighed, som består af nyheder, vejrudsigt, reklamer, underholdning og S-togs information.

Der er Stillezoner i alle S-tog, hvor der ikke er TV. DSB S-tog har ikke aktuelle planer om at tage TV-skærmene ned igen.

Jeg har ikke så meget imod skærmene, hvis de bare var stille. Jeg kan ignorere billeder uden problemer, støj er derimod et stort problem.

Du kan holde dig opdateret om STV på dette link: http://www.dsb.dk/S-tog/Tv-i-S-toget/

Tak det vil jeg gøre.

Med venlig hilsen

<NAVN FJERNET>
DSB S-tog, Kundecenter, Kundeservice

07.07.2010

Reklameskærme i S-toget nu med lyd

DSB har for nogle måneder siden besluttet sig for at nu skulle der TV i s-toget, jeg mente det lød som en dårlig ide da der er larm nok i toget.

Desværre fik jeg ret og føler det er nødvendigt, at jeg viser min “sur-gammel-mand” side, men jeg er jo også snart 30.

Onsdag havde jeg fornøjelsen af at komme ind i en kupe med en af disse skærme, som nu har lyd på og det var langt værre end jeg havde frygtet. Lydniveauet var helt uacceptabelt højt og jeg måtte finde en anden kupe, for kunne holde turen til Farum ud.

Desværre har DSB samtidigt besluttet sig for at det med at have en stor kupe til stillezone i et vognsæt var en dårlig ide, så nu er der kun en lille kupe i enden af toget, som så kun har halvdelen af det gamle areal.

Jeg har skrevet en klage til DSBs kundeservice, men jeg forventer ikke at DSB tager sådan en klage seriøst. Jeg skrev til dem, da jeg hørte om planerne for nogle måneder siden og i deres svar lovede de at lydniveauet ville være på et fornuftigt plan, men det kan jeg hører ikke passer.

Hvorfor diskutere vi det her i 2010?

Så er ligestilling for homoseksuelle til debat igen. Folketinget diskutere om homoseksuelle skal kunne blive gift på lige fod med heteroseksuelle. Og det er mig en gåde, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at have denne diskussion i Danmark i år 2010?

Dette er noget som skulle være på plads for mange år siden. Det er simpelhen ikke i orden, at vi i et civiliseret land, stadig undertrykker folk som har en anden seksualitet end os selv.

Hvordan kan nogle folk hade homoseksuelle så meget, at de ikke engang under dem grundlæggende rettigheder så som at danne par med den person som de elsker og som elsker dem?

Under debatten i folketinget kommer Lars Barfoed med argumenter som1 “Og det skyldes helt overordnet, at regeringen ikke er enig i den helt grundlæggende forudsætning, som forslaget bygger på, nemlig at ægteskabet som begreb skal ændres. Det mener vi ikke, sagde han.”

Jeg må sige. jeg har en helt anden opfattelse af hvad ordet “ægteskab” dækker over, jeg mener det er to mennesker som elsker hinanden og vil tilbringe deres liv samme. Dette argument høres ofte i USA fra religiøse fundamentalister som glemmer at “ægteskab” allerede er blevet omdefineret flere gange i USA’s historie, bl.a. har det været mellem to af samme race.

Der blev iflg. artiklen på DR’s hjemmeside også snakket om børn, hvilket for mig er komplet ligegyldigt for hvorvidt de skal have lov til at gifte sig, da ægteskab for mig intet har at gøre med at avle børn. Vi mennesker er som bekendt i stand til at få børn uden at være gift og vi forbyder ikke folk der ikke kan eller ikke vil have børn i at gifte sig.

Når jeg læser nogle af kommentarerne på DR’s artikel, finder jeg det meget skræmmende at der er så mange mennesker i dette land som tænker sådan

Jeg har meldt mig ind i endnu en politisk facebook gruppe2,

da det efterhånden ser ud til man skal have sådan en for at få nødvendig opmærksomhed.

Til sidst vil jeg lige komme med en appel til følelser (ja, jeg er klar over, det er en logisk fejlslutning). For jer der er imod at homoseksuelle kan gifte sig, prøv at sætte dig i deres sted, hvor din kærlighed til din partner bliver stemplet som mindre værd og mindre ægte af staten og samfundet, og I ikke kan få samme ret eller samme anerkendelse som alle andre borgere. Fortæl mig derefter, at du stadig mener det er i orden at behandle folk som elsker anderledes end dig, på den måde.

=-=-=-=-=
Powered by Blogilo

  1. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/03/26/140350.htm []
  2. http://www.facebook.com/#!/posted.php?id=258500547794 []

Demonstration mod medielicensen

Nu er det her lidt forsinket, men jeg synes, jeg ville dele dette alligevel.

Lørdag d. 6 marts var der demonstration mod medielicensen, med Lars fra “Stør Lars’ kamp mod DR licens”1 på Facebook.

Jeg var desværre forhindret i at møde op selv, da jeg deltog i Open Source Days på ITU ved siden af DR-byen. Men jeg ville meget gerne have været med til, at udtrykke min utilfredshed med medielicensen, som jeg ikke kan finde noget positivt ved.

TV2 Nyhederne har er udemærket indslag fra dagen på deres hjemmeside: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/29064128/

Mange tak til Lars for hans kamp.

  1. http://www.facebook.com/#!/pages/Stot-Lars-kamp-mod-DR-Licens/270591874194?ref=ts []